Information om Coronavirus

Opdateret 23. juli 2020

HVORDAN SKAL DU SOM REJSENDE FORHOLDE DIG TIL CORONAVIRUS?

Vi følger situationen nøje og opdaterer her med relevante links og informationer i forhold til dine rettigheder som rejsende. Så ved du, hvordan du skal forholde dig ift. coronavirus, hvis du skal ud at rejse eller overvejer at bestille en rejse.

Her på siden kan du få svar på, hvordan du skal forholde dig før, under og efter din rejse.

 

”HVOR LÆNGE GÆLDER UDENRIGSMINISTERIETS REJSEFORBUD?”

Svar: Den 18. juni blev der annonceret grænseåbninger til lande, der opfylder krav om lavt smittetryk og testmetoder. Den nye model træder i kraft lørdag den 27. juni, og der fremlægges den 25. juni en liste over åbne- og karantænelande. Ud fra de valgte kriterier ser det ud til, at langt de fleste lande i EU- og Schengenområdet samt UK vil blive åbne lande – pt. bortset fra Sverige, Luxemburg, Bulgarien og Portugal.

Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til resten af verden til og med den 31. august 2020

Listen over åbne lande opdateres hver torsdag på Udenrigsministeriets hjemmeside, så det er vigtigt at holde øje med udviklingen.

Se Udenrigsministeriets rejsevejledninger her

Er du i tvivl er du altid velkommen til at ringe til os og høre på 70 11 60 11

 

 

”HVILKE RESTRIKTIONER GÆLDER FOR REJSENDE OG INDBYGGERE I EU?”

Svar: Hvert enkelt land har egne og separate restriktioner ift. håndteringen af COVID-19, så check løbende oversigten nedenfor om opdaterede oplysninger.

Se oversigten fra EU over COVID-19 restriktioner på www.um.dk

 


AFREJSE INDEN 31. AUGUST 2020


 

”JEG HAR EN PAKKEREJSE MED AFGANG INDEN 31. AUGUST 2020, HVAD SKAL JEG GØRE?”

Svar: Har du en planlagt pakkerejse med afgang inden 31. august 2020, så har du nu med udvidelsen af rejseforbuddet, ifølge Pakkerejseloven, ret til at ændre eller få din rejse refunderet fuldt ud. Derfor arbejder vores rejsespecialister på højtryk for at kontakte dig for at aftale det videre forløb for din pakkerejse. 

Vi kontakter vore kunder ud fra afrejsedato, således at vi starter med de nærmest liggende datoer og arbejder os videre frem mod udrejseforbuddets udløb. Vi vil derfor bede dig have tålmodighed med dine spørgsmål indtil vi kontakter dig.

 

”FÅR JEG PENGENE RETUR PÅ MIN PAKKEREJSE MED AFREJSE TIL OG MED 31. AUGUST 2020?”

Svar: Pakkerejseloven giver dig ret til at afbestille din rejse og få alle dine penge retur uden at betale et afbestillingsgebyr, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til området.

Du skal dog have købt din pakkerejse, før området blev erklæret usikkert at rejse til.

 


AFREJSE EFTER 31. AUGUST 2020


 

”FÅR JEG PENGENE RETUR PÅ MIN PAKKEREJSE MED AFREJSE EFTER 31. AUGUST 2020?”

Svar: Hvis du afbestiller din rejse med afgang efter 31. august, så kan du ikke få refunderet i henhold til Pakkerejseloven, da Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser efter denne dato.

Du kan dog godt selv vælge at afbestille din rejse. Afbestiller du din rejse, skal du betale et afbestillingsgebyr, da vi bliver opkrævet tilsvarende af vore leverandører.

Vi kan også forsøge at ombooke din rejse, men her må du betale en eventuel højere pris samt de omkostninger, som vi får fra vore leverandører.

 

”FÅR VI ALLE VORES PENGE RETUR PÅ VORES PAKKEREJSE, HVIS UDREJSEFORBUDDET FORLÆNGES OG DÆKKER VORES AFREJSETIDSPUNKT?”

Svar: Det korte svar er ja – hvis du har bestilt en Pakkerejse. Hvis rejseforbuddet på bestillingstidspunktet ikke dækkede eller gik ind over jeres udrejsedato, så er I fuldt dækket, hvis det herefter forlænges og dækker jeres afrejsedato.

Det er en af fordelene ved at bestille sin rejse hos et dansk rejsebureau som FDM travel, der arbejder under den danske pakkerejselov. Så er I sikret som nu ved corona-udbruddet, men også i tilfælde af forsinkelse på udrejsen, konkurs eller andre uforudsete hændelser på ferien.

 

”SKAL VI BETALE VORES RESTBELØB, NÅR SITUATIONEN ER SÅ USIKKER?”

Svar: Ja - I skal betale jeres restbeløb, hvis I skal rejse efter 31. august 2020, da udrejseforbuddet gælder til og med den dato. Hvis rejseforbuddet efterfølgende forlænges ind over din afrejsedato, så får I alle pengene retur for pakkerejsen.

 

”HVAD ER MULIGHEDEN FOR AT ANNULLERE VORES REJSE?”

Svar: Lige nu er der ikke nogen der ved, hvordan forholdene ser ud om flere måneder. Vi handler derfor ud fra, at alle kunder som rejser efter 31. august skal afsted, da Udenrigsministeriets rejseforbud udløber 31. august 2020. For rejser til de EU-lande, hvor der vil blive åbnet op pr. 27. juni 2020 vil annulleringsretten være ophævet for ankomster efter denne dato.

Har I en Pakkerejse, er I dækket gennem Pakkerejseloven, hvis rejseforbuddet skulle blive forlænget til jeres rejseperiode.

Da der lige nu ikke ligger noget reelt grundlag for, at jeres rejse ikke skulle kunne finde sted (da Udenrigsministeriets rejseforbud pt. kun er sat til og med 31. august 2020), er det de almindelige handelsbetingelser som gælder. 

Vi vil derfor anbefale jer have tålmodighed og se tiden an. Meget kan nå at ske, og vi kan kun forholde os til og handle ud fra det som officielt er meldt ud af Udenrigsministeriet”.
 

”HVAD ER MULIGHEDEN FOR AT ÆNDRE EN ALLEREDE BESTILT REJSE TIL ET SENERE TIDSPUNKT?”

Svar: ”Vi hjælper gerne med at ændre allerede bestilte rejser til et senere afrejsetidspunkt på året, men vi kommer desværre ikke udenom, at der vil være omkostninger forbundet ved en ændring. Vi anbefaler at du ændrer afrejsetidspunktet så tidligt som muligt, og vi vil, omstændighederne taget i betragtning, gøre vores yderste for at holde omkostningerne ved en ændring så lave som muligt.

Det er desværre pt. ikke muligt at ændre afrejsen til sommeren 2021, da fx flyafgange tidligst er til tilgængelige 11 måneder i forvejen, men for efteråret 2020 er alt klar til jeres rejse. 

 

DÆKKER MIN AFBESTILLINGSFORSIKRING EN ANNULLERING?

”Vi vil gerne bruge vores afbestillingsforsikring til at annullere vores rejse, fordi vi ikke tror vi kommer afsted.”

Svar: ”Jeres afbestillingsforsikring dækker desværre ikke i forbindelse med Udenrigsministeriets rejseforbud. Her er det Pakkerejseloven som dækker. Jeres afbestillingsforsikring dækker afbestilling ved f.eks. akut opstået sygdom

 


FOR DIG, DER OVERVEJER AT BESTILLE EN REJSE


 

”VI OVERVEJER AT KØBE EN REJSE, MEN VI ER IKKE SIKRE PÅ OM VI TØR BESTILLE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT”.

Svar: ” Vi har ingen indikation på hvorvidt udrejseforbuddet bliver forlænget, således at det skulle berøre sommerferien.

Ved bestilling af en pakkerejse igennem FDM travel, er I dækket ind under Pakkerejseloven. Dette betyder, at I fortsat trygt kan bestille rejser, uden at være bekymrede for pludselig at stå uden en ferie og have mistet alle jeres penge.

Såfremt perioden med afrejseforbud forlænges ind over jeres afrejse, så er I fuldt ud dækket af pakkerejseloven, således at I får det indbetalte beløb retur

Hvis ikke I har fået svar på jeres spørgsmål her på siden, så er I naturligvis velkomne til at ringe til os.